Your Subtitle Here


  • Forside
  • Om Ringen
  • Formand og daglig leder
  • Retningslinjer
  • Aktiviteter
  • Åbningstider
  • Sponsorer
  • Links
  • Kontakt

Alt at vinde – Intet at tabe



Ringen er en privat, upolitisk og religionsfri, hjælp til selvhjælp-forening.


RING NU 51 19 37 43

HÅB



Foreningen Ringen i Slagelse, er en lokal forening i Slagelse kommune der giver hjælp og støtte til alkoholmisbrugere, og til deres familie og pårørende.
Ringens alkoholkonsulenter har mange års erfaring med personligt alkoholmisbrug, derudover også alkoholafvænning, krisehjælp og rådgivning.

Foreningen er bygget op som et alkoholfri værested dvs. et alkoholfrit miljø, hvor du kan møde ligesindede i en varm og hyggelig atmosfære. Hos os er det dig og din afvænning der er det vigtigste, også om du ønsker at være anonym.

Du tager det første skridt – Vi hjælper med de næste!



Formål



Ringen har eksisteret siden 1975 og udvikler sig til stadighed. At vi har eksisteret i så mange år, er et bevis på, at Ringen kan gøre en forskel, når mennesker ønsker at stoppe med at drikke. Ringens formål er at hjælpe enhver alkoholmisbruger, som selv ønsker at holde op med at drikke. I Ringen behøver ingen at skamme sig over, at det er nødvendigt at få støtte og hjælp til at sætte flasken på hylden. At komme i Ringen giver selvtillid og selvværd, hvilket er meget væsentligt, hvis det skal lykkes at få et godt liv uden alkohol. Det er aldrig for sent at bede om hjælp.



Pårørende og børn



Her er børnene velkomne





Vi gør meget for, at børn af misbrugere føler sig trygge og kan lide at komme i vores forening. For børnenes skyld, så de kan få oparbejdet tillid til voksne igen og så de føler sig set og værdifulde. Børn har jo også mange spørgsmål, som vi taler med dem om. Ligeledes hjælper det misbrugeren til at kæmpe i de svære perioder, når han/hun ser sit barn begynde at fungere bedre og være mere glad, det smitter af på alle.
Børn kan deltage i næsten alle aktiviteter/arrangementer.

Pårørende til misbrugerne kommer også i Ringen, derved er det et fælles anliggende at stoppe misbruget. Ligeledes kan den pårørende udveksle erfaringer med andre pårørende eller få en personlig samtale med Ringens konsulenter.

Pårørende føler sig tit tilsidesat i et afvænningsforløb, derfor er det meget vigtigt, at den pårørende føler sig godt tilpas og med i Ringen.


Vi får besøg af social- og sundhedsassistenter, som vil høre om vores tilbud og arbejde, da de jo desværre også møder alkoholmisbrugere blandt deres klienter. Sygeplejeelever bruger os, når de skal lave afhandlinger om alkoholikere, - til brug i deres uddannelse og videre arbejde.