Your Subtitle Here


  • Forside
  • Om Ringen
  • Formand og daglig leder
  • Retningslinjer
  • Aktiviteter
  • Åbningstider
  • Sponsorer
  • Links
  • Kontakt

Formand og daglig leder



Mogens Lindstrøm


RING NU 51 19 37 43

Mogens Lindstrøm



Mogens har haft sin gang i Ringen i Slagelse siden 1993 og har været 100 % alkoholfri siden.I 1998 blev han valgt som Formand og daglig leder og har siden varetaget dette job.






Protreptiker. 9. juni 2017. Uddannelse ved ZTRONG. Eksamineret af Maibritt Isberg Andersen og censor Dr. Phil. Ole Fogh Kirkeby


Deltagerbevis for "Psykopater går da ikke i jakkesæt...?" Arrangør: Seminarer.dk / Cand. Psych. Anja Leavens.

2 årig træningsuddannelse i oplevelsesorienteret psykoterapi fra Psykoterapeutisk Institut i København, målrettet til alkoholmisbrugere og deres pårørende

1996 - 1998. Kursusbevis for deltagelse i kursus "alkohol og alkoholafhængighed". Arrangør: PsykiatriFonden 2000.

Uddannet NLP Communicator fra NLP huset i Valby 2000.

Bevis for gennemført Alkohol uddannelsen 2002. Arrangør: Koordineringsudvalget for følgende organisationer: KFUM'S sociale arbejde, Blå Kors Danmark, IOGT Danmark og AL, foregået på Ringgården i Middelfart.

Deltaget på Institut for Kompetenceudviklings konference "Unges brug og misbrug af rusmidler" 23. og 24. november 2004.

Deltaget i Bridging the Gap konference i Odense 8.-9. marts 2006.

Kursusbevis for deltagelse i "God coaching - hvordan?" 2006. Arrangør: Seminarer.dk.

Kursusbevis for deltagelse i "Børn med medfødte rusmiddelskader". 2006. Arrangør: Seminarer.dk.

Deltaget på Institut for Kompetenceudviklings seminar "Kognitiv Coaching" ved Irene Oestrich. 8. – 9. november 2007.

Kursusbevis for 2 dages seminar. Psykiatri for ikke – psykiatere. 20. og 21. april 2010. Undervisere Thomas Middelboe speciallæge i psykiatri og Berit Weise Master i voksen pædagogik og sygeplejeske.


MOGENS' HISTORIE



I slutningen af året 1993 tog jeg i samråd med min kæreste den beslutning, at jeg skulle på antabus og dermed stoppe med at drikke. Det er den bedste beslutning jeg nogensinde har taget. Det har ikke været nemt, men alle de positive sider der er ved at være ædru har gjort, at jeg i dag er sikker på, at jeg aldrig vil drikke alkohol igen. Jeg har altid syntes, at antabus var en falliterklæring, men i dag synes jeg, at os der tager antabus er stærke personer, fordi vi erkender at vi har et alkoholproblem, og vi gør noget ved det. Derfor tager jeg antabus med oprejst pande og et stort smil om munden. Den hjælp og støtte jeg havde brug for, fik jeg i "RINGEN" samt af min kæreste, som også kom i "RINGEN", det er nemlig en god ting at pårørende til alkoholikere også kommer i "RINGEN". I "RINGEN" er vi alle i samme båd, derved kan vi støtte hinanden, og hvis det er nødvendigt give et spark bagi. Alle med et alkoholmisbrug, vel og mærke et misbrug de har erkendt over for sig selv, har samme mulighed som jeg for at komme i "RINGEN". Det er ikke sikkert at resultatet bliver lige så positivt som mit, men med tanke på hvor forbandet det er at være afhængig af sprut og øl, er det måske værd at prøve lykken i "RINGEN". Jeg håber vi ses.